RIKKE BUCH BENDTSEN aka Disko Lydia og jazzpianist NICOLAI MAJLAND
Kom og nyd et par timer med varme nostalgiske jule crooner sange og Edith Piafs repetoire.
Oplev Rikke – den prisvindende skuespiller, musical-, jazz-, revy- og popstjerne i lækker harmoni med Nicolai på piano. Rikke og Nicolai spillede forestillingen “Jeg fortryder intet…vel?” med sange fra Edith Piafs ikoniske repetoire, nyfortolket og på dansk, på Cafe Liva i 2023 & 2025. De høstede stor anerkendelse både fra publikum og anmeldere.
Nu kommer de her på Centralhjørnet og glæder sig til at synge både julen og Piaf ind i vores hjerter.
Rikke er også den ene halvdel af Diskofil, så I kender allerede hendes lyd.
Kom og oplev hende som jazzet diva, denne gang uden paryk og strudsefjer.
Der kan reserveres bord til spisning af medbragt mad til kl. 14:00 på mail@centralhjornet.dk
Reservationen er først aktiv når du har modtaget en bekræftende e-mail.
Hvis du ikke ønsker bord men gerne vil have en hyggelig eftermiddag, så kigger du bare forbi. Der er næsten altid ståpladser til alle, men kom i god tid.